i
Vores formål:
Du kan kontakte os via data@anima.dk
Pelsavl bliver aldrig foreneligt med god dyrevelfærd.
Vilde dyr som ræve og mink har ingen mulighed for at udleve deres naturlige behov.
Dyrene bider i buret eller dem selv i frustration og vandrer hvileløst rundt.
Efter et trist og stressende liv i de små bure, bliver dyrene gasset eller dræbt med stød.
Metoden for at aflive dyrene i pelsproduktionen er baseret på, hvad der giver mindst skade på pelsen og tager ikke udgangspunkt i, hvor meget smerte det påfører dyret.
Mink bliver dræbt i et gaskammer. Da mink i naturen lever størstedelen af deres liv i vand, har de tilpasset sig ved at kunne holde vejret. Dermed lider de også længe ved kvælning.
Ræve og mårhunde bliver dræbt ved dødeligt stød.
Dyrene får indført elektroder i anus og mund, hvorefter der sættes en kraftig strøm til, som fremkalder et smertefuldt hjerteanfald.
Det er ikke altid nok i første omgang, og proceduren gentages til dyret dør.
Chinchillaer bliver også dræbt ved stød. De får påført elektroder på ører og genitalier. Hvis de ikke dør af stødet, vil nogle i stedet få brækket nakken.
I 2018, hvor den seneste statistik er fra, blev omkring 10,6 millioner dyr brugt til test og forskning i EU. I gennemsnit falder antallet af dyreforsøg kun med omkring 2 % om året. Mus, rotter og fisk er de mest brugte dyr, men i mindre grad bruges også hunde, katte og aber.
De fleste EU-lande har forbudt eller begrænset opdræt af dyr for deres pels.
I øjeblikket er det stadig lovligt at opdrætte og aflive dyr på pelsfarme i Finland, Polen, Letland, Litauen, Grækenland, Sverige (kun mink) og Rumænien.
I Danmark har vi et forbud mod ræveavl og mårhunde, men på nuværende tidspunkt er der kun et midlertidigt forbud mod minkavl grundet tidligere smitteudbrud af COVID-19.
Om minkavl vil forblive permanent lukket eller få lov til at genåbne, er stadig usikkert.
Chinchilla pelsavl er fortsat lovligt.
For eksempel benytter man allerede kunstig hud eller hornhinder, menneskelige celler og antistoffer, computermodeller af individuelle organer, forskning i raske og syge frivillige, matematisk modellering m.m. Mange af forsøgene kan også bruges til sygdomsforskning og lægemiddeltestning.
Borgerinitiativet Fur Free Europe har til formål at forbyde:
- at holde og aflive dyr udelukkende eller hovedsagelig med henblik på pelsproduktion
- at markedsføre pels fra opdrættede dyr samt produkter, hvori denne type pels indgår, på EU-markedet
Dyreværnsforeninger fra hele Europa er gået sammen for at gøre en ende på pelsavl.
Borgerinitiativet Fur Free Europe har til formål at forbyde:
- at holde og aflive dyr udelukkende eller hovedsagelig med henblik på pelsproduktion
- at markedsføre pels fra opdrættede dyr samt produkter, hvori denne type pels indgår, på EU-markedet.
Dyreværnsforeninger fra hele Europa er gået sammen for at gøre en ende på pelsavl.
Mgr. Barbora Bartušková Večlová, tel.: +420 604 604 372, e-mail:
barbora.bartuskova.veclova@svobodazvirat.cz
Ing. Anna Bernátková, tel.: +420 604 603 732, e-mail:
anna.bernatkova@svobodazvirat.cz
17.8.2021 Počet utýraných psů při pokusech se zvyšuje, přestože jich vědci potřebují stále méně
Podle nejnovější statistiky, kterou vydává Generální ředitelství Evropské komise pro životní prostředí, se počet zvířat zneužitých při pokusech v roce 2018 v EU vyšplhal na 10,6 milionů. Počet psů dokonce vzrostl, a to o 20 % oproti předchozímu roku. Pokusy na zvířatech se tedy dále provádí ve velkém, ačkoli více jak 9 z 10 testovaných léků, které úspěšně projdou u zvířat, pak selhávají u lidí, uvádí vědecký zpravodaj Live Science.
Číst dál